Tirsdagsmøde med Peter Lodahl

Dato: 2. november 2021 kl. 14:00 - 16:00

Opera tilhører folket

Tenoren Peter Lodahl har begejstret det internationale operapublikum, ikke mindst på de store tyske scener. Sammen med andre internationale stjerner som Bo Boje Skovhus og Morten Frank Larsen er han rundet af Herning Kirkes legendariske drengekor. Nu får vi historien om den fodboldglade dreng fra den jyske muld, der senest gennem sit innovative lederskab af den københavnske operafestival har gjort operaen folkelig langt ud over de traditionelle rammer. Peter Lodahl er sideløbende med sin sangerkarriere ny chef for Copenhagen Phil, og han vil bl.a. fortælle os om sin vision for, hvordan den klassiske musik kan opleves på helt nye præmisser.