4. s. i advent v/ Thomas Hansen Beck. Højmesse og mindegudstjeneste for vores faldne.

Dato: 22. december 2024 kl. 10:00

4. søndag i advent vil højmessen kl. 10.00 også være en mindegudstjeneste for vores faldne.
Den 22. december er ”Danmarks veteraners mindedag”. Der er i Kastellet tradition for, at der på denne dag holdes en parade med kranselægninger ved ”De Blå Baretters Mindesten” og ”Monument for Danmarks Internationale Indsats efter 1948”. Ceremonien arrangeres af Danmarks veteraner og giver anledning til, at pårørende til vores faldne kan besøge monumentet lige før jul.
Da den 22. december i år falder på en søndag, har Danmarks Veteraner og Kastelskirken indgået et samarbejde og vil sammen indlede mindedagen med en gudstjeneste, hvorefter der er kranselægning først ved ”De Blå Baretters Mindesten” og derefter ved ”Monumentet”.
Danmarks Veteraner inviterer ud i deres kreds, men gudstjenesten er naturligvis offentlig og alle er hjerteligt velkomne.