Dåbsgudstjenester
Dåbsgudstjenesten lørdag formiddag er lidt kortere end søndagsgudstjenesten. Vi synger tre kendte salmer, der er en kort prædiken, og vi døber to eller tre børn. Der er ofte rigtig mange i kirken, både børn og voksne, og stemningen er uformel. Nogle oplever, at det er lettere at have sine børn med til sådan en gudstjeneste, og alle er velkomne.
Planlagte dåbsgudstjenester:
Lørdag den 17. oktober 2026 kl. 11.30 ved Else Hviid
Lørdag den 14. november 2026 kl. 11.30 ved Else Hviid
Lørdag den 28. november 2026 kl. 11.30 ved Thomas H. Beck
Lørdag den 16. januar 2027 kl. 11.30 ved Else Hviid
Lørdag den 13. februar 2027 kl. 11.30 ved Else Hviid
Dåb kan aftales fra når barnet er født og har fået et personnummer, og normalt laver man en aftale med kirken ca. 3 måneder før dåbsdagen. I Danmark er det tradition at barnet bliver enten døbt eller navngivet indenfor 6 måneder efter fødslen.
Familiedage med børnegudstjeneste
Familiedage begynder i kirken med en børnegudstjeneste. Derefter fortsætter vi i Søjlesalen med aktiviteter, hyggeligt samvær og lidt at spise.
Søndag 13. december kl. 13
Det er advent, det er mørkt udenfor og vi tænder masser af lys. Vi slår op på Den Store Fortællebogs sider om lyset fra advent og jul, og vi skal tale om hvad det vil sige at lyse op for andre mennesker. I søjlesalen kan du lave din egen lygte. Medbring egne (syltetøjs-)glas.