Jens Olaf Pepke Pedersen: “Fra lys til liv”.

Dato: 2. maj 2026 kl. 10:00

Jens Olaf Pepke Pedersen er ph.d. i eksperimentel atomfysik fra Aarhus Universitet og seniorforsker på Institut for Rumforskning og -https://www.kastelskirken.dk/wp-content/uploads/2026/01/Jens-Olaf-Pepke-Pedersen-scaled-e1749491597571.jpgteknologi på DTU, hvor han forsker i klimaændringer og Solens påvirkning af Jorden. Han har tidligere arbejdet på Niels Bohr Instituttet, Dansk Rumforskningsinstitut, det europæiske forskningscenter CERN i Geneve samt på flere amerikanske universiteter. Han er medforfatter til tegneserier om H.C. Ørsted og fysikkens historie, er redaktør af fysik- og astronomitidsskriftet Kvant og skriver om naturvidenskab for Weekendavisen. Han har modtaget Københavns Universitet formidlingspris, og i 2017 vandt han prisen for årets danske forskningsresultat. Hans evne til at formidle er senest kommet til udtryk i bogen Fra lys til liv (2025), der giver læseren forståelse for naturvidenskabens og kristendommens verden og deres samspil. Jens Olaf Pepke Pedersen vil i sit foredrag gøre op med den sejlivede myte, der siger, at naturvidenskab og kristendom udelukker hinanden. For Jens Olaf Pepke Pedersen er der nemlig ikke tale om et enten-eller. Han vil vise, hvordan man meningsfuldt kan leve med begge forklaringsmodeller, og hvordan viden og tro kan berige hinanden ved at forene rationelle og åndelige perspektiver.