i Parolesalen, Generalstok, 2. sal, Kastellet
Thomas Østergaard Aallmann: ”C. S. Lewis”
Thomas Ø. Aallmann er sognepræst på Thurø og tidligere feltpræst med udsendelser til Afghanistan og Irak. Efter sin udsendelse til Afghanistan udgav han i 2010 bogen Løvehjerter, der beskriver og hylder de danske soldaters indsats, heltemod og offervilje. Hans seneste udgivelse er en biografi om den store engelske forfatter C. S. Lewis, der af mange er kendt som forfatter til børnebogsserien ”Narnia”, men som i særlig grad har et meget omfattende opbyggeligt kristent forfatterskab bag sig. På baggrund af det forfatterskab vil Thomas Aallmann beskrive Lewis’ liv og udfolde hans dybe tanker, der på Lewis’ egen erfaring som ateist forkynder til det moderne sekulariserede menneske. Lewis har skrevet, at er man inde på en gal vej, så kan man jo bare gå tilbage til den rette. Sådan er Lewis’ forfatterskab fyldt med livsmod og styrke, det giver håb og peger fremad mod en kamp for det, vi har kært og som der skal kæmpes for.