Lørdagsforedrag

Dato: 26. april 2025 kl. 10:00

i Parolesalen, Generalstok, 2. sal, Kastellet

Kasper Støvring: “Det moderne er fortid”.

Kasper Støvring er uddannet i litteraturvidenskab, indenfor hvilket fag han også har en Ph.D. Han er forfatter, foredragsholder og debattør og har senest sammen med maleren Thomas Kluge udgivet bogen Det moderne er fortid. Som oplæg til foredraget skriver han: “Megen modernistisk kunst dyrker det hæslige og abstrakte. Men dermed fremmedgøres vi over for kunsten. Andre kunstnere går derfor andre veje. En sådan er billedkunstneren Thomas Kluge. Hos ham finder vi et opbyggeligt budskab. Det bygger på skønhed, kristendom og vores hjemland: Den plet på jorden, hvor vi hører hjemme sammen med dem, vi holder af. Foredraget fortæller om nogle af Kluges vigtigste malerier. Det handler om, hvem vi er som mennesker og som folk. Og hvorfor vi har brug for opbyggelig kunst.”