AFLYST! Lørdagsforedrag

Dato: 17. oktober 2020 kl. 10:00

“Hvad sker der med billedet af Gud i Bibelen 2020?”
Og bliver det nemmere for ’Patrick fra Herlev’ at forstå de gamle navne og billeder når sproget moderniseres?
Søren Holst, lektor, Det teologiske Fakultet, København.

Gud bliver kaldt mange ting i Bibelen. ”Herren”, ”Den Almægtige”, ”Israels Hellige”, ”Hærskarers Herre”. Og ud over navnene er der alle billederne: ”Herren er min hyrde”, men han er også klippe, sol og skjold. Og han kan både sammenlignes med en fødende kvinde, et rovdyr, og en soldat i felten, der lige er vågnet op med tømmermænd.

Alle disse ting skal også tænkes igennem, når Bibelen får en ny sproglig form ved at blive oversat endnu en gang. Ikke mindst når formålet udtrykkelig er at sætte forståeligheden i højsædet.