Lørdagsforedrag

Dato: 29. oktober 2022 kl. 10:00

“Fader vor, Shellhuset er sprængt i luften!”

Sogne- og orlogspræst Martin Corfix har været historisk konsulent på filmen ”Hvidstengruppen II  – de efterladte” for Regner Grasten film, og har gennem filmen fået belyst en af sine helte, den danske sømandspræst Sophus Boas, hvor også Martin Corfix’ anden helt, den danske præst i Berlin Axel Jeppesen, nævnes. Martin Corfix var i en årrække med i forskningsprojektet “Kirken under besættelsen” ved Odense Universitet og vakte opmærksomhed med sin forskningsartikel “I nazismens brændpunkt”. Med stor indsigt i emnet vil Martin Corfix gennemgå denne fantastiske historie fra 2. Verdenskrig.