Den danske kirkes nationale selvforståelse i kirkehistorisk belysning, v. Martin Schwartz Lausten, professor emer., dr.theol.
Ved Genforeningen i 1920 skulle den tidligere tyske sønderjyske kirke integreres i den danske folkekirke. Den nationale selvforståelse viste sig bl.a. i de krav, man fra dansk side stillede til sproget, til kirkens styre og regler, og til behandlingen af det tyske mindretal. Hvilke følger fik det for denne lokale kirke og for folkekirken? I besættelsestiden 20 år senere (1940-1945) blev kirken i en vis grad bundet. Alligevel dristede både folkekirkens ledere og menigheder sig flere gange til protester. Mest markant var biskoppernes hyrdebrev i okt. 1943 imod nazismens antisemitisme og forfølgelse af danskere, som religiøst tilhørte jødedommen. Hvilke grunde fremførte man? hvad sagde det om kirkens syn på det religiøse mindretal? Og hvilket indtryk gav dette af folkekirkens nationale selvforståelse?
