Søndagskoncert

Dato: 24. maj 2026 kl. 14:00

“En sommerdag” med Ensemble Karitas

“Der er noget særligt ved lyden af en sommerdag. Børn leger og synger om sommerferie, voksne synger om den lyse nat og i kirken handler salmerne om håb. Det er de lyse nætters tid, hvor dagen ingen ende vil tage, men når det så bliver aften, lyder de smukkeste aftensange. Ensemble Karitas inviterer til en stemningsfuld sommerkoncert, hvor vi synger om en smuk sommerdag. Minder og drømme får frit spil når vi ved hjælp af de smukke sommersange fra ind- og udland beskriver den vidunderlige sommer!”

Ensemble Karitas
Ensemble Karitas er et moderne ligestemmigt klassisk ensemble for lyse stemmer, der blev grundlagt i 2019. Navnet Karitas stammer fra det latinske caritas, som betyder barmhjertighed, kærlighed og næstekærlighed. Disse værdier afspejles i korets musikalskevalg og fællesskab. Ensemble Karitas har fokus på musik skrevet af kvindelige komponister, hvis værker igennem tiden har stået i skyggen. Koret ønsker at bringe disse værker frem og give dem en naturlig plads som en del af koncertprogrammer rundt omkring i Danmark. Sara Amalie Heise har været dirigent for koret siden 2024.