Dato:
6. december 2022 kl. 14:00 - 15:30
Mød Holmens og Østerbros nye provst Birgitte Kvist Poulsen.
Birgitte Kvist Poulsen tiltrådte den 15. september sidste år som provst i Holmens og Østerbro Provsti. Hun har haft otte års mesterlære som ledende sognepræst på Vesterbro Sogn, landet største sogn.
Arbejdet som provst har ført til nye kollegaer, både i Holmens Kirke og i Provstiet som helhed, nye ansigter i menighedsråd, provstemøder, samarbejde med Stiftsadministrationen og meget mere. ”Det har været hæsblæsende herligt, og jeg elsker mit nye embede med al dets variation, og det er min klare opfattelse, at vi i fællesskab allerede har løftet mange forskellige sammenhænge og processer til frugtbare steder, hvor flere er på vej”, siger hun.