Dato:
5. januar 2021 kl. 14:00 - 16:00
“Kristendommen ifølge…”Ved præst Bjarne Lenau
Livet vil modtages og elskes. Også når det ligner et absurd kaos og en
smertefuld fiasko. Ethvert menneske er andet end sine fejl og mangler, skyld
og skam. Kristendommen møder menneskelivets gådefuldhed med respekt,
nænsomhed og ydmyghed. Med hen imod 50 års præsteliv i henholdsvis
Kirkens Korshær og Horserød Fængsel sammen med udsatte og indsatte på
randen af eksistensen fortæller Bjarne Lenau Henriksen om, hvorfor han tror,
ethvert menneske har en suveræn værdi, og hvorfor vi er hinandens daglige
nødvendighed i alle forhold.